En verden af kaffe fra de fineste Specialty Coffee til billig hverdagskaffe, de finder noget for enhver smag og pengepung herunder.

 

Friskristet kaffe

Bestil Deres frisk ristet kaffe / Specialty Coffee et par dage i forvejen og vi leverer den friskristet i hele bønner eller formalet. Vi tilbyder en verden af spændende Specialty Coffee samt den unikke mulighed at De har mulighed for at aflægge os et besøg på risteriet. Her vil vi i fællesskab finde den helt rigtige kaffe og ristning til Deres behov. Kenya kaffe, Columbia kaffe, m.m.

Specialty Coffee

Kun godt 3% af verdens samlede kaffeproduktion, lever op til de strenge kvalitetskrav, som kendetegner Specialty Coffee: Kaffen kommer fra de bedste kaffedistikter/egne i verden – typisk fra samme farm/estate, her dyrkes kaffen ud fra de samme traditionsrige principper som vi kender fra den finere vinkultur. Kaffen præges af faktorer som: Jordbundsforhold, klima og forarbejdning. Kaffen er altid 100% rene arabicabønner fra 1.SORTERING. Kaffen håndplukkes løbende i takt med at bærene modnes. Der plukkes 6000-8000 kaffebær til 1 kilo kaffe afhængig af bønnetype – kun de absolut fineste bær udvælges. Jamaican Blue Mountain kaffe – Wallenford Estate, Kenya AA, Hatian Blue, Alto Grande, Tanzania Peaberry – vi har de bedste Specialty Coffee – se venligst herunder

Leveres friskristet på ordre – formalet eller helbønne, 1kg

Afrika, Ethiopian Yirgacheffe Top
Denne perle fra distriktet Sidamo må regnes blandt verdens bedste kaffesorter
med en smagsprofil helt uden sammenligning! Den vaskede bønne har en udsøgt og mild
theagtig smag, der rummer overtoner af hyldeblomst. En sjælden kaffeoplevelse..

Varenummer: 243

Mellemamerika, Cubana Turquino Premium
Cuba Turquino er en fyldig kaffe med en frodig, røget smag. På grund af dens lave grohøjde, har kaffen en mild syrlighed i forhold til andre mellemamerikanske kaffer. Turquino er velafbalanceret og krydret med en fyldig aroma og en utrolig langvarig eftersmag. Dens bouquet og smag minder om de ??berømte cubanske cigarer. Cuba Turquino er den bedste cubanske kaffe og nævnes ofte blandt kendere i forbindelse med Jamaica Blue Mountain fra og Hawaii Kona.
Medium krop, lav syrlighed og kraftig smag.

Varenummer: 223

Oceanien, Australian Basalt Blue
Denne fine kaffe fra Australien dyrkes i naturligt og øko-venligt tropisk regnskovsområde.
Kaffen har en fyldig krop, frisk syrlighed med skøn smag og aroma, som giver et særdeles velbalanceret resultet i koppen.

Varenummer: 241

Sydamerika, Colombian Supremo Pico Cristobal
Columbiansk kaffe er nok den mest kendte kaffe i Danmark. Kaffen kom til Columbia fra Antillerne via Venezuela omkring år 1808. Denne Colombian Supremo er dyrket i Andesbjergene og er klassificeret “Supremo”, hvilket er den højeste kvalitet, der produceres i Columbia. Kaffen har en syrlig, rig smag, en fyldig krop og en kraftig aroma.

Leveres friskristet på ordre – formalet eller helbønne

Varenummer: 191

Sydamerika, Galapagos Santa Cruz
Interessant og anderledes kaffe fra Santa Cruz. Kaffen har en lækker bitterhed af mørk chokolade efterfulgt af en friskhed og en eftersmag af citrusfrugter. Meget velbalanceret og behagelig fylde samt en aroma af honningkage og nødder

Varenummer: 222

Asien, Sulawesi Kalosi Toraja
Denne vidunderlige kaffe fra Indonesien har en fyldig, ren og frisk karakter, med lav syrlighed, nødde- og chokoladeagtige toner og runder af med en stor krop og dyb aroma.

Leveres friskristet på ordre – formalet eller helbønne

Varenummer: 189

Mellemamerika, El Salvador “Cerro Negro” Cup of Excellence
Prisvindende kaffe fra farmen Blanca Marina Peraza i Cerro Negro. Elegant og let sødlig med krydrede nuancer af chokolade, kanel, bær og lemon. Cremet og rund krop og en raffineret syrlighed.

Leveres friskristet på ordre – formalet eller helbønne

Varenummer: 192
Sydamerika, Bolivia Nakhaki, Økologisk
Rig og afbalanceret kaffe med toner af ahorn og brun farin forenet med en let frugtagtig aroma
af blomster, chokolade og nødder, samt et strejf af kirsebær og karamel.

Varenummer: 248

Sydamerika, Ecuador Vilcabamba
Denne interessante kaffe har en fremtrædende syrlighed og afsluttes med en langvarig og krydret smag med en snert af brun farin. Frisk aroma med krydrede undertoner i form af nelliker og kardemomme.

Leveres friskristet på ordre – formalet eller helbønne

Varenummer: 190